ENFacebook

Nyeste nummer

Nyeste numre

nummer årgang år tema hent
Semikolon 28 15 2015 Artefakter PDF
Semikolon 27 15 2014 Konflikt PDF
Semikolon 26 14 2014 Musik PDF
Semikolon 25 14 2013 Økonomi og værdi PDF
Semikolon 24 13 2012 Dyr PDF
Semikolon 23 12 2012 Latter PDF
Semikolon 22 12 2011 Fra tale til handling PDF
Semikolon 21 12 2011 Kroppen PDF
Semikolon 20 11 2011 Det sociale PDF
Semikolon 19 11 2010 Det samme PDF
Semikolon 18 10 2009 Klima og økologi PDF
Semikolon 17 9 2009 Tavshed PDF
Semikolon 16 8 2008 Resten af Verden PDF
Semikolon 15 7 2008 Løgn PDF
Semikolon 14 7 2007 Menneskeret PDF
Semikolon 13 6 2006 PDF
Semikolon 12 6 2006 Europæisk identitet PDF
Semikolon 11 5 2005 Metodedebat PDF
Semikolon 10 5 2005 Sandhed eller Metode PDF
Semikolon 9 4 2004 Retsanskuelser på tværs PDF

Næste nummer - call for papers

Semikolon 29: Kærlighed

Forestil dig, at man kunne kureres for kærlighed. Slippe for hjertesorg og længsel efter den som ikke vil have en. Hos de fleste opstår straks en stærk modvilje mod denne tanke. Men hvorfor egentlig? Der er nemlig et lommefilosofisk aksiom, at kærlighed er årsagen til vores eksistens. Så denne modvilje kan måske have mere på sig end som så?

Kierkegaard mente, at kærlighed var en egenskab givet af Gud; trangen til at elske og blive elsket. At kaste sin kærlighed på en anden er en frihedshandling, som hverken er forudbestemt eller nødvending, ja nærmest tilfældig; forelskelsen sker bare. Men for de elskende er det bestemt ikke tilfældigt, det er et ganske bestemt andet menneske, man elsker. Kærligheden kan både skabe relationer af en ganske særlig slags og en voldsom intensitet og glæde. Men også stor smerte, hvis man ikke ved, om den anden gengælder følelserne, og mere smerteligt forekommer det, da forelskelsen kan være lunefuld og kan forsvinde så hurtigt, som den opstod.

Kærlighed deles ofte op i to dele: Eros og agape. Eros kender vi som den kødlige lyst og forelskelsen, modsat agape som handler om en næstekærlighed der i bibelske termer ’ikke søger sit eget’. Denne næstekærlighed er af en dobbelt natur. For den kræver ikke blot, at man er en gud hengiven, men den kræver en selvhengivenhed overfor vores næste. Den næste dækker dog over alle mennesker også ens fjender og de syndige. Denne relation er i stærk kontrast til den ’bestemte anden’ og fordrer nogle helt andre ting af en; fx tilgivelse i stedet for hengivenhed.

Men kærlighed kan også være rettet mod andet end mennesker, det kan nemlig være rettet mod ens profession. En sådan lidenskab for ens værk kan vi kalde passion. Mere klassisk kan sådan en passion relateres til en kærlighed for viden eller philo(kærlighed)-sophia(viden). Der hvor drivkraften i ens bestræbelser ikke grunder i et håb om lønforhøjelse eller et håb om salg af produkter, men i stedet et mere grundlæggende hengivenhed for et højere gode, om det så er kærligheden for viden, kunsten eller noget helt tredje. En sådan kærlighed kan nemt ses som en besættelse.

Hvorfor bliver mennesker på denne måde besat af andre mennesker eller af projekter som kunst og videnskab? Er det blot hjernens kemi, der driver denne galskab, eller er der noget andet? Semikolon efterspørger derfor i dette nummer artikler, som kan belyse denne af livets gåder. Under fanen kærlighed søger vi artikler, som gransker menneskers passion, til hinanden, Gud, deres værk mm. Hvad forklarer vores ofte så irrationelle handlinger? Bør det overhovedet forklares? Måske er det bedste, vi kan gøre, blot at beskrive og fortolke det i håb om, at andre kan fange intuitionen. For er det overhovedet muligt at forstå, hvad kærlighed er, hvis man aldrig selv har elsket? Er det et qualia? Eller er det blot neurologiske/kemiske input fra vores hjerne, der sørger for, at vi reproducerer?

Deadline og bidrag

Deadline er 14-05-2015. Læs hvordan du bidrager nedenfor.

Redaktionen

Semikolons redaktion består af studerende, primært med tilknytning til Aarhus Universitet. Redaktionen har altid plads til nye medlemmer - skriv til os, hvis du er interesseret.

navn fag opgave
Semir Music Stud.mag. i Filosofi ansv. redaktør
Helene Sloth Borgholm stud.mag. i Idehistorie Anmeldelses-redaktør
Christoffer Basse Eriksen stud.mag. i Idéhistorie og Tysk Kasserer
Janni Katrine Bräuner Frederiksen stud.mag. i Idéhistorie Kreativ redaktør
Thomas Hjermitslev cand.it. i Informationsvidenskab hjemmesidered.
Thomas Palmelund Johansen Ph.d.-studerende ved Institut for Kultur og Samfund - Idéhistorie, AU
Michael Kruse Nielsen stud.mag. i Tysk og Historie
Jacob Hedeager Olsen cand.mag. i filosofi og kognitiv semiotik
Martin Porse Stud.mag. Idéhistorie & Kognitiv Semiotik
Karen Nissen Schriver Stud.mag. i Lingvistik
Thomas Sørensen stud.pæd.fil.
Esben Bøgh Sørensen stud.mag. i Idéhistorie

Kontakt

e-post

Semikolon har e-postadressen semikolon.au snabel-a gmail.com.

adresse

Semikolon
c/o Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet
Jens Chr. Skous Vej 7
Bygn. 1465-1467
8000 Aarhus C

Skrivevejledning

Semikolon modtager gerne alle former for relevante videnskabelige artikler, boganmeldelser, interviews, oversættelser etc. Bidrag til Semikolon skal følge nedenstående retningslinier.

  1. Artikler er maksimalt 10 sider á 2.400 tegn, i alt 24.000 tegn.
  2. Indlæg til Faglig Kritik er maksimalt 3 sider á 2.400 tegn, i alt 7.200 tegn.
  3. Artikler indeholder titel og et abstract på maksimalt 400 tegn.
  4. Citater sættes i dobbelt anførselstegn og kursiv: "Den virkelige verden har sine grænser, indbildningens verden er uendelig."
    Citat i citat sættes i enkelt anførselstegn: "Emiles Mentor tilføjer: 'Og Eucharis' yndigheder!' - [...]"
    Kursiv i citater sættes med almindelige typer: "Den kaldes Den ydre stat."
  5. Med undtagelse af citat i citat anvendes kun dobbelt anførselstegn.
  6. Særlige fagtermer fremhæves med kursiv, første gang de anvendes.
  7. Titler på bøger skrives i kursiv, titler på artikler sættes i anførseltegn uden kursiv.
  8. Noter er slutnoter og skal bruges begrænset.
  9. Litteraturhenvisninger er af formen: (Croft 2004)
    Ved sidehenvisning: (Nicolaisen 2004: 40)
  10. Litteraturlisten er for bøger af formen:
    Croft, William (2004): Cognitive Linguistics, Cambridge University Press, Cambridge.
    For tidsskrifter af formen:
    Nicolaisen, Nis (2004): “Dommerfilosofi”, Semikolon, nr. 9, årg. 4.
  11. Teksten skal være skrevet på dansk, svensk, norsk eller engelsk i henhold til den seneste retstavning og kommatering.

Bidrag sendes til redaktionens e-postadresse (se boksen til venstre) i Word eller RTF-format med tegninger og illustrationer for sig.

Om Tidsskriftet

Semikolon er et studenterdrevet tidsskrift ved Aarhus Universitet, som giver studerende mulighed for at prøve kræfter med at skrive akademiske artikler. Tidsskriftet er ikke fagfællebedømt, men redaktionen giver kritik på de indsendte artikler og er med til at udvikle nye akademiske talenter. Se også vores manifest, der har været tiddskriftets rettesnor ca. siden begyndelsen.

Redaktører gennem tiden

  • Henrik Dresbøll 2000-2001
  • Lars Andreassen 2002-2003
  • Casper Andersen 2003-2004
  • Jacob Orquin 2004-2005
  • Hans Henrik Hjermitslev 2005-2006
  • Mikkel Jarle Christensen 2006-2007
  • Astrid Nonbo Andersen 2007-2009
  • Jon Utoft Nielsen 2009-2010
  • Eva Krause Jørgensen 2010-2012
  • Thomas Palmelund Johansen 2012-2013
  • Semir Music 2013-

Manifest

I skriftsproget er semikolonet kendetegnet af at være et både-og tegn. Her knyttes det ikke kun til den historie, der er hændt, men skaber også forbindelsen til den, der er på vej. Et ”;” henleder således opmærksomheden på det, der kommer efter. Følgelig finder tegnet kun sin mening i den sammenhæng, det bliver set i. Som sådan anviser tegnet i sig selv kun en vej til forståelsen, for først gennem interpretationen udfolder sandheden og semantikken sig. Tidsskriftet Semikolons intention er at være dialogisk frem for dogmatisk eller monologisk sandhedspostulerende. Vores opgave er at tilvejebringe et åbent forum, idet vi tror på parolen ”it takes two to do research”. Dette forum blev skabt af en flok studerende ved idéhistorie, semiotik og filosofi ved Aarhus Universitet, da de i sommeren 2000 grundlagde tidsskriftet Semikolon.

Målet er – i form af artikler, oversættelser, interviews, faglig kritik, polemik og boganmeldelser – indenfor emnerne idéhistorie, semiotik og filosofi at skabe og udbrede en kritisk tværvidenskabelig dialog mellem studerende og forskere på højere læreanstalter i Danmark og Norden. At Semikolon er tværvidenskabeligt betyder, at vi ikke ønsker at fremstille verden ud fra en bestemt metodisk tilgang eller vidensstrategi. Tværtimod ønsker vi at undersøge verden på så mange forskellige måder som muligt, at afdække dens uendelige diversitet og derved skabe dialog. Det eneste krav i denne dialog er, at der tales ud fra et minimum af fælles forståelse.

EgernInc logo