03-01-2012 Så er det slut med at tale om nr. 22 - det er tid til handling. Nr. 22 - "Fra tale til handling" - er nu at finde her på siden som PDF. Den trykte udgave kan findes rundt omkring på Aarhus Universitet.
| nummer | årgang | år | tema | hent |
|---|---|---|---|---|
| Semikolon 22 | 13 | 2011 | Fra tale til handling | |
| Semikolon 21 | 12 | 2011 | Kroppen | |
| Semikolon 20 | 11 | 2011 | Det sociale | |
| Semikolon 19 | 11 | 2010 | Det samme | |
| Semikolon 18 | 10 | 2009 | Klima og økologi | |
| Semikolon 17 | 9 | 2009 | Tavshed | |
| Semikolon 16 | 8 | 2008 | Resten af Verden | |
| Semikolon 15 | 7 | 2008 | Løgn | |
| Semikolon 14 | 7 | 2007 | Menneskeret | |
| Semikolon 13 | 6 | 2006 | ||
| Semikolon 12 | 6 | 2006 | Europæisk identitet | |
| Semikolon 11 | 5 | 2005 | Metodedebat |
Dyr har været vores tro følgesvende gennem historien. De har været alt fra vores værste frygt til vores bedste venner. Mennesket har både defineret sig i modsætning til dyr og gennem dyr. Dyr er blevet benyttet til alle tænkelige formål: til landbrug og jagt, til krig, til forsvar og til kærlighed. Mennesket har jaget, spist og domesticeret dyr. De er i idéhistorien blevet tilskrevet både guddommelige, symbolske, menneskelige og økonomiske værdier.
Semikolon sætter i dette nummer dyrene under lup. Hvad er dyrenes plads i verden? Hvad er deres plads i naturen? Hvad siger lovgivningen? Har dyr rettigheder, og har mennesker et moralsk ansvar over for dyr? Hvad kan semiotikken fortælle os med baggrund i behavioristiske eller neurologiske forsøg med dyr? Hvordan er dyr som heste, elefanter, hunde og brevduer blevet brugt i f.eks. krig? Hvordan er dyr blevet brugt i idræt, sport og konkurrencer? Hvilken rolle har dyr spillet i overtro, metaforik og symbolik? Hvad med udyr, bæster, fabeldyr og monstre? Hvad er forholdet mellem det menneskelige og det dyriske? Kan vores forhold til dyr fortælle noget om vores eget forsøg på at forstå os selv som kulturelle og biologiske væsner? Hvorfor laver vi i den vestlige filosofi det skarpe skel mellem dyr og mennesker? Hvorfor tilskriver vi ofte kun mennesker ”ånd”?
Semikolon jagter i dette nummer artikler på tværs af fagligheder og discipliner, der kan belyse dyrenes plads i historien og verden.
Deadline er 04-10-2012. Læs hvordan du bidrager nedenfor.
Semikolons redaktion består af studerende, primært med tilknytning til Aarhus Universitet. Redaktionen har altid plads til nye medlemmer - skriv til os, hvis du er interesseret.
| navn | fag | opgave |
|---|---|---|
| Thomas Palmelund Johansen | stud.mag. Idéhistorie & Nordisk | ansv. redaktør |
| Helene Sloth Borgholm | stud.mag. i Idehistorie | |
| Søren Emil Staugaard Bøye | stud.mag. i filosofi | |
| Christoffer Basse Eriksen | stud.mag. i Idéhistorie og Tysk | Kasserer |
| Janni Katrine Bräuner Frederiksen | stud.mag. | |
| Thomas Hjermitslev | informationsvidenskab | kreativ redaktør |
| Eva Krause Jørgensen | ph.d.-stud. ved Idéhistorie | |
| Jacob Hedeager Olsen | stud.mag. i filosofi og kognitiv semiotik | |
| Thomas Sørensen | stud.pæd.fil. |
Semikolon har e-postadressen semikolon.au snabel-a gmail.com.
Semikolon
c/o Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet
Jens Chr. Skous Vej 7
Bygn. 1465-1467
8000 Aarhus C
Semikolon modtager gerne alle former for relevante videnskabelige artikler, boganmeldelser, interviews, oversættelser etc. Bidrag til Semikolon skal følge nedenstående retningslinier.
Bidrag sendes til redaktionens e-postadresse (se boksen til venstre) i Word eller RTF-format med tegninger og illustrationer for sig.
Semikolon er et studenterdrevet tidsskrift ved Aarhus Universitet, som giver studerende mulighed for at prøve kræfter med at skrive akademiske artikler. Tidsskriftet er ikke fagfællebedømt, men redaktionen giver kritik på de indsendte artikler og er med til at udvikle nye akademiske talenter. Se også vores manifest, der har været tiddskriftets rettesnor ca. siden begyndelsen.
I skriftsproget er semikolonet kendetegnet af at være et både-og tegn. Her knyttes det ikke kun til den historie, der er hændt, men skaber også forbindelsen til den, der er på vej. Et ”;” henleder således opmærksomheden på det, der kommer efter. Følgelig finder tegnet kun sin mening i den sammenhæng, det bliver set i. Som sådan anviser tegnet i sig selv kun en vej til forståelsen, for først gennem interpretationen udfolder sandheden og semantikken sig. Tidsskriftet Semikolons intention er at være dialogisk frem for dogmatisk eller monologisk sandhedspostulerende. Vores opgave er at tilvejebringe et åbent forum, idet vi tror på parolen ”it takes two to do research”. Dette forum blev skabt af en flok studerende ved idéhistorie, semiotik og filosofi ved Aarhus Universitet, da de i sommeren 2000 grundlagde tidsskriftet Semikolon.
Målet er – i form af artikler, oversættelser, interviews, faglig kritik, polemik og boganmeldelser – indenfor emnerne idéhistorie, semiotik og filosofi at skabe og udbrede en kritisk tværvidenskabelig dialog mellem studerende og forskere på højere læreanstalter i Danmark og Norden. At Semikolon er tværvidenskabeligt betyder, at vi ikke ønsker at fremstille verden ud fra en bestemt metodisk tilgang eller vidensstrategi. Tværtimod ønsker vi at undersøge verden på så mange forskellige måder som muligt, at afdække dens uendelige diversitet og derved skabe dialog. Det eneste krav i denne dialog er, at der tales ud fra et minimum af fælles forståelse.